Vi har alle til tider behov for at socialisere og indgå i begivenheder sammen med andre mennesker. På samme måde trives hunde også bedre, hvis de ikke altid er alene og lejlighedsvis kan lege med andre hunde. I den forbindelse kan det være en god idé at overveje lejeaftaler med andre hunde eller benytte sig af en hundepasser, som også passer andre hunde, i dagtimerne.
En hundepasser er en slags legeaftale
Hunden er menneskets bedste ven, men det betyder ikke at den skal frarøves dyrebar tid med andre hunde. Mange hundeejere kan nok nikke genkendende til at de ikke helt har nok tid i hverdagen til at give de firbenede venner den opmærksomhed de fortjener. I den forbindelse kan det være nyttigt og tilfredsstillende at arrangere en pasningsordning for sin hund, så de ikke er alene alle ugens dage imens man selv er på arbejde.
En hundepasser har også ofte flere hunde at tage sig af, så hundene kan få lov til at tilbringe nogle hyggelige dage i hinandens selskab. Den slags ordninger kan sidestilles med daginstitutioner eller skoler, hvor man tilbringer hele dage sammen med ligesindede kammerater.
På den måde er de ikke alene hele dagen, de kan hygge sig med andre hunde og den pågældende hundepasser kan hele tiden sørge for at de har mad, vand og generelt er i trivsel. Det eneste man selv skal sørge for er at finde en dygtig dyrepasser og måske pakke en god madpakke fra Dyrelageret, så ens kære kæledyr ikke kommer til at mangle noget.
Doggy playdates; et møde her og der
Hvis man ikke er helt indstillet på at sende sin hund i dagpleje hver dag eller på regulær basis, så kan man i stedet indgå legeaftaler med andre hundeejere, når man lige har tid og overskud.
Disse aftaler kan ske i weekenden, hver anden uge eller når begge parter har plads i kalenderen. Online kan man finde hundeejere både I Aarhus og I resten af landet, som kan være interesseret i den slags, så man kan finde et godt match til både ens selv og ens hund.